Aarhus Retshjælp søger frivillige til vores udlændingevagt

By 6. november 2020Jobopslag, Nyheder

Aarhus Retshjælp søger frivillige til vores udlændingevagt

Starttidspunkt snarest

Aarhus Retshjælp søger juridiske rådgivere med interesse for udlændingeretten.

Udlændingevagten er åben om onsdagen mellem kl. 16 og 19, og der behandles udelukkende udlændingeretlige spørgsmål. Der rådgives i grupper på 2 under kyndig supervision.

Retshjælpen er en selvejende institution, der yder gratis juridisk rådgivning og sagsbehandling. Vi repræsenterer klienter over for offentlige myndigheder og private modparter, der kan være repræsenteret ved advokater.

Sagsområdet i den ordinære rådgivning er bredt med hovedvægt på almindelig kontraktret, lejeret og familieret samt sager mod den offentlige forvaltning med vægt på socialretten.

Jobbet er ulønnet, men vi kan garantere at du allerede fra i dag et vil få omsat den udlændingeretlige teori til praksis.

Ansøgning bedes sendt til: post@aarhusretshjaelp.dk med att.: Mohammed Mroue, telefonnummer: 8619 4700. Du er velkommen til at ringe, hvis du ønsker yderligere oplysninger.

Ansøgningsfrist snarest

Leave a Reply